historiske katte
Katte ville vælge Whiskas
Men siden hvornår?
Kit-e-kat reklame fra 1966
Reklame for luksuskattemad 1988.
Sheeba er for resten min egen kats favoritting - og således er både hun og jeg i den grad et produkt af vor tid.
De fleste katteejere, mig selv inklusiv, slæber gerne kattemad og kattegodbidder hjem i store mængder. Og skal jeg være ærlig, tror jeg faktisk, at jeg til tider sørger bedre for Chuls ernæring end min egen. Men hvornår blev det egentlig hverdag, at vi begyndte at fodre vore minitigre med specialfremstillet kost?
For at finde svaret, skal vi dels en tur til USA, og dels omkring velfærdsboomet i 1960'erne.
Kattemad - et amerikanerfænomen
Opfindelse af kommerciel kattemad tilskrives som regel elektrikeren John Spratt fra Ohio, der i 1876 indrykkede en annonce for sin patenterede kattemad i den lokale avis: Entirely supercedes the unwholesome practice of feeding on boiled horse flesh; keeps cats in perfect health.
Vi skal dog omkring 30 år frem før fænomenet "kæledyrsmad" havde spredt sig til hele USA, og en regulær produktionsindustri af kæledyrsmad opstår først i slutningen af 1920'erne. Her fik forbrugerne også for første gang mulighed for at købe kattemad på konservesdåse. Et produkt der dog næsten forsvandt fra markedet igen, da 2. verdenskrig brød ud. Dette skyldes, at rationering af bestemte fødevarer og metal, simpelthen gjorde produktionen for dyr og vanskelig. I 1946 var 85 % af alt solgt kattemad i USA således tørfoder.
Efter 2. verdenskrigs slutning, hvor økonomien boomede i USA, fik kæledyrsmaden dog sit helt store gennembrud i USA, og efterspørgslen efter både tør- og vådkost steg. Mange fødevareproducenter føjede kattemad og hundemad til deres produkter, og for disse var det vigtigt, at det var nemt at producere kæledyrsmaden billigt og i store mængder. Hovedingredienserne i Fidos og Missers mad blev derfor restprodukter fra den øvrige fødevareindustri, og da kontrollen med kæledyrsprodukterne var meget lille, var det nemt at finde ting at putte i dåserne og tørkosten.
1960'erne Kattemaden kommer til Danmark
Men bare fordi amerikanerne købte mad med hjem til katten, betød det ikke at vi straks hoppede med på trenden her i Danmark. I hvert fald har jeg ikke kunne finde reklamer for kattemad, der daterer længere tilbage end til 1960'erne. Her ser vi til gengæld et stort reklamefremstød for mærket Kit-e-kat (i dag, kender nogle læsere det måske som mærket Kitekat). Dåsemad primært lavet på fladfisk, der skulle dække alle din kats ernæringsmæssige behov
Bag Kit-e-kat stod det engelske ejede firma Pedigré, et datterselskab af en større amerikansk industrigruppe. Så kattemadsideen var altså langsomt sejlet over havet, og fik sit store gennembrud i en dansk kontekst, da vi oplevede velfærdsboomet i 1960'erne. Et årti, der også var præget af en stor fascination af og begejstring for netop USA - hvilket jo nok heller ikke har gjort noget dårligt for salget.
Hipsterkatte spiser da ikke mad fra dåse!
Der er ingen tvivl om, at de første til at købe kattemad var overklassen og den øvre middelklasse - både i USA og Danmark. Mad til katten, udover hvad den selv kunne fange og diverse rester, har været et luksusgode og for nogle sikkert også et statussymbol.
I 1970'erne og 1980'erne begyndte kattemad dog at blive noget alle havde råd til, og som alle der havde en kat købte. Dette åbnede så op for et helt nyt marked af særligt eksklusive kattemadsprodukter.
I 2000'erne opstod, der dog et i mine øjne, ret interessant fænomen. Nemlig, at den bedste katteejer ikke køber mad til sin kat - men naturligvis laver det selv af de bedste råvarer. Så hipster er jeg og min kat dog ikke (endnu).
Tak til Samvirke Classic for venligt udlån af billeder:
https://classic.samvirke.dk/
P-pillens frigivelse i et katteperspektiv
18.10.2016
I 1966 blev p-pillen frigivet i Danmark, hvilket ofte er blevet beskrevet som et vigtigt led i særligt kvindens seksuelle frigørelse. Hvad færre nok har tænkt over, er at den lille pille også kattehistorisk er interessant. I slutningen af 1960'erne startede flere dyreorganisationer, her i blandt Dyrenes beskyttelse og Kattens Værn, nemlig et omfattende arbejde med at få sat vilde hunkatte på p-piller for at begrænse bestanden.
Før p-pillens frigivelse havde man forsøgt at begrænse vildkattebestanden på to måder. Den første og mest benyttede metode var aflivning, der dels foregik ved at skyde voksne vildekatte og dels ved indsamling og masseaflivning af nyfødte killinger. Killingeaflivning var for resten en service mange dyrelæger tilbød gratis i 1960'erne og 1970'erne efter aftale med Kattens Værn. Den anden metode var at flytte byens vildkatte ud til gårde, hvor man mente de ville gøre gavn som muse- og rottefangere. De fleste gårde havde dog som regel allerede en pæn flok katte - hvor af de fleste gårde ikke var interesserede i flere katte.
Forsøget på at få de danske vildkatte på p-piller blev i 1970'erne ganske omfattende, og fandt sted i stort set alle større byer. Kattens Værn i Esbjerg reporter således på deres generalforsamling i 1977, hvordan de har distribueret p-piller gratis videre til 294 private personer. Disse påtog sig så at fodre vildkattene med mad indeholdende p-pillerne - en stor del af Esbjerg har således været dækket, hvis alle disse frivillige rent faktisk fodrede vildkattene med pillerne.
Personligt tvivler jeg på, at p-pille uddelingen har været særlig effektiv, da det jo har været svært at sørge for at den enkelt vilde hunkat fik en stor nok dosis hver eneste dag. Ikke desto mindre medførte det store p-pilleprojekt en ændring i (vild)kattens status. Med p-pillen opstod ideen (og ønsket) nemlig om, at man kunne holde vildkattebestanden nede uden at dræbe katte. Den drabsfri metode var desuden med til at gøre det tabuiseret at aflive raske katte (om end Kattens Værns praksis med aflivning af nyfødte killinger forsatte et godt stykke op i 1980'erne).
Ønsket om en drabsfri håndtering af herreløse katte dominerer for resten i dag. Nu hedder midlet i dyreorganisationer til begrænsning af vildkatte dog ikke p-piller, men indfangning, neutralisering og genudsætning af vildkatten ved en fodervært.
Gik p-pillerne altid til katten? (efterlysning)
En anekdote i min familie går på, at hvis man som ugift kvinde, ønskede en recept til p-piller, men enten var genert overfor lægen eller var bange for landsbysladderen på apoteket, kunne man altid bruge katten som undskyldning. Er der andre, der har hørt lignende anekdoter eller endda har noget kildemateriale på en sådan praksis?
Ligeledes tænker jeg, at den gratis uddeling af p-piller fra dyreværnsorganisationer måske har fristet nogen. Men det er ren spekulation fra min side, så hvis en læser derude har en familiehistorie om stjålne p-piller vil jeg gerne høre den.
Er du generelt interesseret i p-pillens historie, kan jeg anbefale danmarkshistorien.dk's fine tema om emnet (her er dog ingen katte).
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/p-pillens-historie-praevention-foer-pillen/
Bortløbne katte omkring år 1900
17.10.2016
Katte går ofte deres egne veje, og bliver desværre nogle gange væk. Dette var også tilfældet i perioden omkring år 1900, hvor katte jævnligt efterlyses på avisernes sider. Interessant nok gælder efterlysningerne helt almindelige huskatte, og katten synes altså efterlyst af følelsesmæssige årsager. I flere tilfælde loves der endda en dusør til den person, der bringer det bortkomne dyr frelst tilbage. De fleste katteejere angiver ikke, hvor stor udlovede dusør er, men hvis man i 1890 kunne genforene Pers med sin ejer, fik man hele 10 kr. (En ufaglært mandlig arbejder tjente på dette tidspunkt ca. 20-25 kr. om ugen).
Efterlysningerne finder vi i alle aviser, men langt størstedelen er at finde i borgerskabets aviser.
Et par eksempler:
En smuk, graa Kat, lydende navnet "Hans", er bortkommen, og bedes mod Douceur afleveres Johannesvei 9.
Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 15.9.1885
En graa Kat med hvidt Bryst og 4 hvide Poter, lydende navnet Pers, er bortkommet fra E. Rubow Eft., Vimmelskaftet 37. For Tilvejebringelsen udloves en Dusør af 10 kr.
Nationaltidende 11.10.1890
En hvid og graa Kat, meget tam, er "bortløben" fra Abildsgaardgade 7. Finderen bedes mod Dusør aflevere samme Sted.
Nationaltidende 30.11.1906
En gammel, graa Hunkat "Minette", blind på det ene Øje, er bortkommen fra St. Annæ Plads 20, stuen, hvor god Dusør gives for oplysninger om den.
Nationaltidende 8.9.1910
Kattens vane med at dukke op ved en fremmed dør og forlange mad synes heller ikke at være ny. I 1912 fremlyser en venlig sjæl i hvert fald en kat:
En graa og sortstribet Kat er kommen tilløbende og kan afhentes hos Kjellerup, Rahbecks Allé 40, 4. sal